Generel information om MOF - Nord

MOF er amatørernes eget oplysningsforbund...

Hvor?

Hvem kan deltage - og i hvad?

Sådan kommer du i gang...

Hvorfor vælge MOF?

Hvad koster det?

Bestyrelsen for MOF - Nord...

Andre organisationer og links...

 

MOF-Nord er amatørernes eget oplysningsforbund...

Vi er et upolitisk oplysningsforbund, som drives af folk med en musisk baggrund.
MOF Nord opretter og gennemfører kurser, undervisning og anden oplysningsvirksomhed, så du kan udfolde dig på alle musiske områder. Vi arbejder inden for rammerne af folkeoplysningsloven, og vi tager os af alle administrative opgaver, sikring af tilskud mm., ligesom vi står til rådighed med tilbud og hjælp til oprettelse af undervisningshold.
MOF Nord har den største ekspertise med hensyn til oprettelse  og drift af undervisning på det musiske område. Dette sikrer dig en professionel undervisning til den lavest mulige pris.

 

Hvor?

MOF Nord er aktiv i fem nordjyske kommuner, og hver lokalkreds har sin egen organisation. Skolelederen har kontakt med de forskellige undervisningshold og de relevante myndigheder.

 

Hvem kan deltage - og i hvad?

Du og alle, der ønsker at blive undervist i et musisk emne, kan deltage i MOF Nord's  kurser. Der kan etableres undervisning i hold, men der er også mulighed for individuel undervisning.
MOF Nord dækker bredt alle musiske fag, såsom dans, drama, korsang og orkestersammenspil, ligesom der gives instrumentalundervisning både til enkeltpersoner og hold. Kun fantasien sætter grænser...

 

Sådan kommer du i gang...

Enkeltpersoner eller hold - kontakt skolelederen - eller se korliste eller orkesterliste. Skolelederen eller kontaktpersonerne vil give dig/jer alle de praktiske oplysninger - også mulighederne for:

  • tilskud til aflønning af lærer

  • aktivitetsstøtte

  • tilskud til lokale

 

Hvorfor vælge MOF Nord?

MOF Nord har rod i amatørmusikken og har meget små udgifter til administration, takket være de aktive og ulønnede deltagere i MOF Nord's styrende organer. Undervisningsudgiften holdes derfor på det lavest mulige niveau, til gavn for det enkelte hold - og til gavn for dig.

 

Hvad koster det?

En undervisningstime for et hold i Aalborg koster i  2012 kr. 280,-

Priseksempel:
Et hold med 25 elever i 40 timer.
40 timer x kr. 280,- = kr. 11.200,-
pr. deltager ved 25 elever ca. kr. 448,-

Er I flere på holdet, bliver det endnu billigere.

Tilskud til pensionister, studerende m.fl. i Aalborg Kommune andrager kr. 8,- pr. time. Dog max 50% af deltagerbetalingen.

 

Andre organisationer og links

www.aalborgbibliotekerne.dk/korvejviseren  er et website med kor fra Nordjylland

www.aftenskole.nu er et website for alle aftenskoler og alle fag

www.kor.dk er et website med mange kor fra hele Danmark, hvor flere kor fra MOF Nord også er repræsenteret. 

www.klassisk.dk er et website med links til mange orkestre i Norden.

www.rytmiskkorfestival.dk er en festival for alle som holder af at synge i kor.

www.brassnord.dk er et forum og kontaktnet for messingblæsere og brassbands i Nordjylland